Stine og Elisabeth i Nepal i 2010


Stine og Elisabeth var hjælpelærere/
volontører i Nakote i 14 dage.
Som lærerstuderende gjorde de virkelig en forskel for elever såvel som lærere på Nakote skole.

Stine og Elisabeth var på trekkingtur i området Helambu, nord for Kathmandu. Det blev pga maveonde en hård tur, men pigerne klarede det alligevel.

Stine og Elisabeth havde søgt Gonge om at donere centicubes til brug på skolen. Gonge gav to store poser centicubes, som nu bliver brugt på skolen til glæde og gavn for eleverne.
Elisabeth og Stine introducerede overfor lærerne, hvordan man kan bruge undervisningsmaterialet.

Under opholdet i Nakote boede Elisabeth og Stine i ITA-koordinator Jimmy Lamas mors hus. Hun er en varm og imødekommende kvinde, som vil gøre alt for dig, men hun taler ikke engelsk.

Stine og Elisabeth var på trekking i Helambu, som ligger nord for Kathmandu. Nakote ligger også i Helambu.

Under trekkingturen ledsages pigerne af en guide og en bærer, som bærer det meste af bagagen. Pigerne skal selv bære en turrygsæk med vand og personlige ejendele, som man skal bruge i løbet af dagen.